Peter & Elins private pasningsordning


Pasning af børn i alderen 0 – 2 år og 11 måneder











Hvad tilbyder vi

Det er en stor omvæltning for forældre og barn, når jeres barn skal starte i pleje. Vi lægger derfor stor vægt på en tryg opstart

med besøg og samtale, inden jeres barn begynder. Når i som forældre er trygge, bliver jeres barn det også. Vi ønsker et tæt samarbejde

med jer forældre for at fremme jeres barns trivsel, udvikling og læring. Vi ser det som en vigtig faktor for at jeres barns tid i pleje

her hos os bliver positiv og tryg. Er der noget, I undrer jer over så spørg endelig. Det er vigtigt med en åben og ærlig dialog for at skabe

den bedste hverdag for jeres barn.



Vi kan tilbyde eget legeværelse ( ca 50 kvm )til børnene samt garderobe som kun er beregnet til børnene. Der er god plads i haven og i gården,

hvor børnene har deres eget sted med faciliteter, hvor der er rig mulighed for sansning, udfoldelse og motorisk udvikling. Vi kan rigtig godt lide

at være ude i naturen med børnene og Vi er ude hver dag – også selv om vejret kan være lidt vådt og blæsende – hvor børnene store som små

får love til at løbe omkring. Vi går ture – eller kører en tur i lad‐cyklen. Vi hopper i vandpytter eller lytter til fuglene, ser på traktorer, kigger på køerne,

kravler på træstammer nede i skoven, eller samler blade og kogler. Vi spiser ofte vores mad ude i gården - eller har madpakker med på vores ture.

Vi synger rigtig meget med børnene – helst hver dag. Vi lytter til god musik - og danser dertil, når vi har lyst til det. Vi spiller med bolde, puster sæbebobler,

læser mange bøger, lægger pusle spil og bare leger. Vi laver også kreative ting en gang imellem.



Vi er fælles om mange forskellige ting. Vi rydder op, dækker bord. Børnene lærer at vaske fingre, sige ”be’ om”, ”tak for mad”, ”velbekomme” og ”tak”.

Vi øver os i at holde bordskik, og at vi holder hinanden med selskab, når vi spiser. Vi øver os også på selv at tage tøj af og på - alt dette sat i forhold

til alder og rimelighed. Fodbad, massage, hoppe på madras, trille, løbe, gynge er nogle af de dejlige måder at stimulere forskellige sanser på, samtidig

med at det giver nærvær, tid og omsorg til det enkelte barn. læreplaner er en naturlig del af mit arbejde. Vi er opmærksom på børnenes sproglige

udvikling, sociale kompetencer, motoriske udvikling og at de bliver selvhjulpne.

Vi glæder os til at se jer, og I er hjertelig velkommen til at kontakte os for at komme på besøg.


Ret til ændringer forbeholdes
Peter & Elin Binderup Øvej 1, Kappendrup, 5550 Langeskov Tlf. 61697976/61650531
Se kort